En dag i en VM-deltagers liv

Efterhånden er vi ved at komme ind i de faste rutiner her på hotellet. Morgenen går gerne med at sove til kl.10:15, hvorefter jeg vækker Rasmus og siger at vi har 15 minutter inden morgenmaden lukker. Vi finde begge et par shorts og gerne klipklappere og skynder os ned af trappen. Bruger 10 minutter på at spise, hvor vi har vores daglige konversation med den tyske delegation, eller egentligt kun Rasmus Svane. Et par ord bliver udvekslet om runden. Thøgersen og jeg fortæller som regel at vi tabte, Svane fortæller som regel at han vandt heldigt, (den dreng har enten meget held, eller så lyver han). Herefter går vi op på værelset, bruger 2-3 timer på forberedelse og diverse, som at tage et bad, klæde os på, få skæld ud på facebook over vores performance, forsøger at glemme elendigheden fra forrige dag og andre standard ting. Herefter spiser vi frokost, hvor jeg bruger det meste af tiden på at klage over musikken (Celine Dion bliver spillet hver dag præcis kl 13:00, derefter følger ABBA, har jeg observeret), og herefter hvordan jeg er i mangel på protein (specielt bacon). Efter frokost går vi tilbage på værelset, hvor vi oftest bliver mødt af housekeeping, der stiller 15 flasker vand på vores bord uafhængigt af, hvor mange vi drak dagen inden, hvorefter vi kigger filerne igennem en sidste gang, minder hinanden om at huske spillerkort og nøgler, og tager afsted med bus i 30 minutter til spillelokalet.

Ca. halvdelen af vores vandflaskesamling

De to seneste runder er runde 6 og 7, hvor både Rasmus og jeg har lavet et halvt point. Jeg selv spillede muligvis mit værste parti i år i runde 6, og vil helst bare fortrænge at det fandt sted, men forbedrede mit spil markant i dag. Trods det ikke blev til et helt point mod en på 1700, vil jeg sige, at det var udmærket. Hun spillede godt, og det gjorde jeg også langt hen af vejen. Hvis jeg også forbedrer mit spil med samme procentsats i morgen, så skal det nok blive godt, specielt hvis jeg samtidigt tager et par tårnslutspilslektioner. Rasmus præsterede til gengæld at få en halv mod en inder på 2300, hvilket jo er det første vi har haft at råbe hurra for meget længe, hvis man ikke tæller OL-præstationer og baby-skak med i det regnskab. Dagens parti af Rasmus ses herunder:

http://www.viewchess.com/cbreader/2016/8/15/Game141720453.html

Efter runden er første step at komme i accept med resultatet, støtte hinanden og gentagende gange repetere “det er bare et selskabsspil, det er ikke værd at blive sur over”, imens vi begge ser yderst utilfredse ud, og slet ikke som om, det bare er et selskabspil. Når bussen endelig ankommer, (hvilket tager yderst lang tid i den indiske aftentrafik grundet ko-transport???), går vi direkte op og indtager dagens sidste måltid. Her sidder vi ofte med nogle stykker fra norden, og forsøger lidt at undgå emnet skak. I dag blev det til hvorfor, at Taiwan har skiftet flag, som er en yderst politisk diskussion, hvilket er god distrahering. Når stilheden falder over selskabet, er der altid nogen, som har noget fornuftigt at byde ind med, som (“jeg kunne virkelig godt bruge en plade chokolade, noget bacon og en flaske vin” – Ellen) eller (“jeg kommer til at bruge fridagen på at sove og græde” – Martin Lokander). I aften fik vi endda aftalt en playdate, så jeg har slet ikke haft tid til at græde over mit tårnslutspil, som muligvis kunne gå over i skakkens historiebøger som “værste forsøg på at vinde 4 mod 3 på samme fløj”, og i stedet fik Rasmus og jeg demonstreret, hvordan man spiller både baby-skak og diagonal-skak (tak til Bjørn Oschner som flækkede Rasmus og Jens så meget i simultan-diagonalskak, at Rasmus og jeg kunne genbruge flere af hans tricks). Hvad som dog er til stor ærgrelse for os begge er, at finnen Joni Seppala åbenbart er en mere rutineret baby-skakspiller end os begge. Han følte sig lidt usikker da han skulle spille sit første parti, for han kendte jo ikke standarderne, og havde trods alt “kun” brugt 4 timer om dagen de sidste 2 år på baby-skak… Hvis jeg havde brugt så meget tid på normal skak, så havde jeg været WGM nu. Som afslutning på dagen sidder Rasmus og jeg nu på værelset og nyder hinandens selskab i stilhed ligesom de sidste 10 dage. Det er godt vi begge er så udholdelige mennesker, at vi aldrig helt bliver træt af hinanden, kun meget tæt på.

Hele arrangementet udover undertegnede

I morgen skal vi desværre spille en runde mere, for arrangørerne havde lige opdaget, at der ville opstå strejke d.16. Derfor har de bare givet os en ekstra runde, så vi kan have fridag, når der er strejke. Dog betyder dette, at vi ikke må bevæge os udenfor på fridagen af sikkerhedsmæssige årsager. Nogen ville sige, at det er absurd, og at man ikke kan være på hotellet hele dagen. Jeg bemærker nok ikke noget, for jeg kommer alligevel til at sove den væk. Til gengæld er en pause tiltrængt, for jeg er lidt ved siden af mig selv i mit spil, hvilket jeg håber en god gang søvn og massage vil rette op på. Det er jo en kendt kur. Dog er der intet at gøre ved den “meget uheldigt placerede strejke”, og derfor spilles runde 8 i morgen kl 11:30 dansk tid. Det er heldigt, at skak er så sjovt 🙂

Obs. hele dagen foregår selvfølgelig udenfor rækkevidde af sollys