Flokken på Færøerne

Det er heldigvis sådan på jorden, at det ikke er alt man kan kontrollere. Nogle gange er det for det bedste og andre gange det værste. I mit tilfælde var det nok mere dårlig timing og endnu dårligere nerver. Op til 5. runde var der ikke sket noget særligt i turneringen. Personligt havde jeg vundet over to og tabt til tre, men alt var efter bogen og min forventede score. Partierne havde endda været af udmærket kvalitet og med interessante dueller både op og ned af rangeringslisten (dog et enkelt tårn i slag og en del bummere i tidnød… men det er jeg jo hele tiden). Jesper og Jakob lå en smule over sin forventede og Simon lå også bare en smule under. Der var ikke meget at snakke om og Simons udtryk:

“Jeg er sådan lidt mellemfornøjet”

Passede meget godt på hele situationen med skakken.

Uld er det færøske guld
Da jeg så vågnede fredag morgen, til mit første opgør mod en spiller på samme rating, kunne jeg godt mærke, at jeg ikke var helt frisk. Sådan lidt lettere kvalme og ondt i hovedet, og det var ikke kun fordi, at Simon havde planeret en tur på uldfabrik kl. 10 om morgenen. Da de andre så kom hjem 4.000 kroner rigere i færøsk fåreuldsstrømper, mønstrede sweatere, lammeuldsgarn og hvad ved jeg, så stod jeg stadig i nattøj og tænkte lidt for mig selv, at får og uld dog var at foretrække fremfor en spillesal og skak, hvis man må vælge. Desværre så er der en uskreven regel om, at man spiller sit parti, så længe man kan sidde på stolen, og så var der jo ikke meget valg tilbage i den situation. Heldigvis for mig, så spiller vi med Sofia regler (er navnet et sammentræf, det tror jeg ikke!), hvilket betyder, at man ikke må tilbyde remis før træk 30… og så kunne man rigtigt udleve:

 “What dosen’t kill you makes you stronger”.

Det var yderst tilfredsstillende, at jeg efter et længere taktisk kamp, hvor jeg stod til tab lavede en lille kigge-væk-finte, som han gik i. Computeren gik direkte fra +2 til –2, og så kunne jeg endelig få lov til at tilbyde remis.
Desværre strakte ugideligheden sig til dagen efter. Først spillede jeg en kamp, hvor jeg rigtigt hyggede mig med en positionel udspilning, indtil jeg valgte at gå mat ud af det blå, fordi jeg ikke engang kunne bevare engagementet i 30 sekunder, da jeg indså at jeg havde tilladt en masse modspil for en enkelt bonde. I partiet efter spillede jeg 1.e4 for første gang i mit liv. Jeg forsøgte at tage en trækgentagelse med Lc2-b3 et par gange, det ville han så ikke og så stod jeg bare dårligere… den spanske løber havde ikke rigtigt mirakler tilovers for mig og jeg havde glemt at man spiller d4 i arkhangelsk, på trods af, at jeg har haft tema om det på NTG (har jo også tidligere fået at vide, at jeg er indlæringsresistent…). Da jeg endelig nåede træk 30 og fik lov til at tilbyde den halve, kunne jeg skynde mig hjem til VM-matchen, hvorefter jeg kastede op resten aftenen grundet massiv hovedpine (jeg påstår ikke at der var en sammenhæng til matchen. Og hvordan kan ingen af 4 skakspillere have medbragt en panodil?). Mit energiniveau har i hvert fald været højere og den sidste kamp er slet ikke værd at snakke om.

Når skakken går ned, så klatrer vi op!
Da jeg vågnede søndag morgen, fik jeg besked på, at der var bestemt, at vi skulle på “roadtrip”. Lidt frisk luft er den rette kur, og så kunne Jesper og jeg både få en personlig guidet tur og færøsk hiking eksperience fra de to kendere. Høj musik på højtalerne og så ellers bare derudaf, det var planen, men jeg tror Jakob og Simon blev lidt for eventyrsfikserede, da de efter bare 5 min valgte at samle en blaffer op. Det kan også være i troen på god karma, jeg ved ikke helt. I hvert fald fik vi en ekstra medpassager noget af vejen, som vi kunne forsøge at kommunikere med: Blaffer – “Whad argbejder I mæd”. Jesper “Vi er skakspillere”. Blaffer “sjak?”. Jakob “HELGI!”. Blaffer – “Ahh skak, Helgi Dam Ziska”. Helt som at være i Indien, men forklarer ikke hvad skak er, men nævner bare en legende!
Første stop skulle vi ikke kun nøjes med udsynet, men fik et velfortalt færøsk sagn med på købet omhandlende bl.a. trolde, hekse, forstenelser og hele molevitten. Det var næsten ligeså eksotisk som de færøske skure, der anvendes til at tørre kød eller de fritgående får. Herefter gik turen videre til en lille by langt ude på enden af øen. Planen var at vi skulle bestige et “bjerg” og få en lille appetitvækker til det sande færøske eventyrsliv. Jeg har efterhånden været ret så mange steder, men Færøerne er noget helt særligt, og jeg kan kun anbefale det. Det var også spændende at vandre lidt, selvom turen op gav mig ondt i lårene og turen ned gav mig ondt i røven… jeg ved ikke om jeg er klodset, eller kombination af fåremøg, halvfugtigt græs og nedslidte såler gjorde, at jeg havde oddsene imod mig. Man kan i hvert fald komme ned på mange måder.
Om aftenen efter runden var der afslutningsceremoni med fællesmiddag (bestående af suppe med fårekød og grøntsager) samt prisuddeling. På trods af de mindre gode resultater, kunne vi da alle glæde os over, at både Jakob og Nikolaj fik præmie. Alting er ikke altid helt så sort, som jeg får det til at lyde. Bagefter blev der også fejret lidt ekstra, med den klassiske fejringsmetode – en omgang badminton og så en fodboldkamp (Jeg foreslog babyskak, men der er jo ingen grund til at ødelægge den gode stemning). Det blev intenst med både fjerbolde i hovedet, revnede bukser og skrabede knæ, men det hører jo faktisk med. Dagen og turneringen blev afsluttet med et par hurtige lynpartier og en øl, og så blev der ellers sagt godnat og tak for denne gang.

Ægte bjergbestigere

Ægte bjergbestigere

bjerg

Den smukke udsigt

Tilfældige strøtanker om skak
Endnu en gang må jeg desværre konstatere, at alting ikke går efter planen. Det er svært at være tilfreds, endnu sværere ikke at være skuffet og sværest at bevare gejsten. Der er en sammenhæng mellem hvornår man bliver syg, og hvornår man føler sig tilpas med det man laver, og jeg har hørt man skal mærke efter. Jeg tror jeg må konstatere, at det er på tide at jeg tager en pause fra skakken, fordi jeg skal genfinde glæden ved at spille og lægge alt det negative bag mig. Tak for denne gang, og så må vi se, hvornår jeg vender stærk tilbage! 🙂

<3

<3

Gammel med de gamle

Klokken er 9:30 og der flyver et par pandekager i luften imens ChessBase står åbent i baggrunden og jeg hopper rundt i mit nattøj og forsøger at holde morgenmaden fra gulvet. Det er uklart hvorfor, men jeg havde et par dage før gået med til at en morgen lave pandekager til hele selskabet på den betingelse at en anden lavede kaffe. Den gode stemning fra dagen før, hvor vi alle sad i sofaen (mig i samme nattøj og med tæppe) og fulgte VM matchen med (for nogle) en snus, øl og diskussion om hvem af Simon og Jakob, som var kvinden i forholdet (Jakob har besluttet at Simon er modtager…), havde overbevist mig om, at det var det værd at forkæle herrerne en smule og holde det gode humør kørende. Jeg vil helst ikke påtage mig den gammeldags kvinderolle, men det hele blev udlignet, da Jesper bagefter måtte stå alene med opvasken imens Jakob, Simon og jeg drak vores tredje kop kaffe. Kønskampen kan jo til tider godt snige sig frem, når der er uenighed om, hvor acceptabelt det er at spille i sportstøj, hvor ofte man skal gå i bad, eller hvor meget sovs der skal være på tallerkenen, men jeg er i undertal, og må bare acceptere, at kvinder er fra Venus og mænd er fra Mars… eller noget.

Ung med de unge

Ung med de unge

Godmorgen, god kamp, “god” sovs
Efter en ret så solid sejr i går, hvor jeg hurtigt tog en bonde, da han spillede forkert i åbningen, og derefter stilrent kørte sejren i hus, var jeg klar på endnu en titelholder i dag. På trods af at jeg hvert eneste parti, hvor jeg har spillet fransk, lover mig selv aldrig at spille den skodåbning igen, måtte jeg endnu engang skuffe mig selv og mine omgivelse, da bonden i træk 1 ikke kom længere end 1..e6. Og skakguden han tilgiver ikke løgne, for endnu en gang måtte jeg ned. Kan dog ikke påstå at det skyldes åbningen… Efter en lang kamp, som jeg selv synes var spændende, udfordrende og interessant for begge parter, dummede jeg mig i en svær men lige stilling. Shit happens og shit det skete for stort set hele huset. Dagens resultat blev 0,5 af 4 og så var eneste trøst, at vi fik bøf med bearnaise til aftensmad… pulverbearnaise.
I morgen er der en ny kamp, og da jeg så parringen tænkte jeg helt præcist “endnu en lavere rated spiller, som jeg bare skal slå” indtil jeg indså, at jeg har præcis samme rating som ham (er jeg virkelig blevet så ringe?). Trist men sandt.

Kendte ansigter
Der sker mange usandsynlige ting til skakturneringer. Jakob lavede ikke 9 af 9, Jesper har endnu ikke scoret den søde rødhårede pige, som vi købte kage af i bageren, Simon løb ikke nøgen rundt om søen og jeg mødte en pige jeg kendte fra gymnasiet på en tank i Runavik. Hvad er chancen for at de ting sker og ikke sker? Til gengæld er der noget mening i alt elendigheden, da jeg er blevet spurgt, og jeg vil være med på færøsk radio sammen med Vladimir. Jeg ved ikke hvorfor de har valgt lige os til radio, da vi som de to mest veludseende havde egnet os bedre til tv – men der foretrækker de alligevel den lokale helt Helgi. Han har også bedre forståelse for, hvordan man skal agere i det færøske miljø, ikke ligesom os turister, der går på vores egne ben til og fra spillestedet. De har endda givet os en lejebil til fri benyttelse, selvom der er ikke mere end 2 km fra den ene anden af byen til den anden. Man bliver lidt i tvivl om, at det skyldes den overdrevne venlighed eller det utænkelige ved at gå på egne ben.

“Se det Guds lam, som bærer Verdens synd”

Simon says

Klokken 5:30 mandag morgen startede min rejse mod Færøerne. Turen gik henover Bergen, som er en af de 5 steder, hvor man kan flyve til Færøerne fra, og derefter videre i et næsten tomt fly til Torshavn. Resten af gruppen ankom med et fly fra København et par timer senere, hvor jeg solidt startede ud med at takle Daniel Semcesen med min kuffert (kan muligvis betragtes som første gang jeg har nedlagt en GM) og så var festen ellers skudt i gang. Jesper Thybo, Nikolaj Mikkelsen (med kone og barn), Jakob Vang Glud, Simon Bekker-Jensen og undertegnede, det er et selskab man gerne vil være i.

Stort set hele turneringen

Stort set hele turneringen

Indkvartering og indhegning
Som tidligere nævnt så bor Jesper, Simon, Jakob og jeg i et hus i byen Runavik, hvor vi spiller. Huset bliver lejet ud af en familie, og helt autentisk færøsk med bibelcitater og familieportrætter i 10 slægtled hængende på væggene. Vi blev modtaget af en fuld fisker, som ikke lige havde nået ud af døren, da vi steg ind. Han var totalt uforståelig når han snakkede, men havde en guldøl i hånden, så det kunne man i hvert fald forholde sig til. Selve boligen er ellers perfekt med fire enkeltværelser og to badeværelser, så alles behov er dækket.
Både frokost og aftensmad får vi alle serveret på en lokal restaurant, så madmæssigt kræves der ikke mere af os end at vi møder op og spiser. Jakob sørgede for at gå ned til bageren og handle morgenmad og Simon serverede kaffe, så både Jesper og jeg nyder vilkårene. Den eneste som er utilfreds er faktisk Simon, og hans problem strækker sig ikke længere end, at han synes det er for dårligt, at “pøblen” får samme behandling som ham. Jeg påstår dog, at jeg bringer mere variation og spænding til turneringen, da jeg er eneste kvinde, og Jesper tæller jo stadig som junior, så derfor burde vores vilkår næsten være bedre. Vi har jo alle titel, så det kan ikke være det afgørende! Glud er mest utilfreds med størrelsen på portionerne, han får slet ikke nok at spise og risikerer jo at tabe sig…
På spillestedet bliver vi da også alle behandlet som filmstjerner. Der er både rød løber, afskæring, tilskuerpladser, kaffe og gratis kage! Endelig modtager skakspillere den respekt som fortjenes, men det skyldes muligvis at dette er årets happening på Færøerne.

Hvad lugter der af? 
I den her gruppe leger vi Simon siger, og Simon siger at vi skal på alle sightseeingture som der arrangeres af turneringen, og at Færøerne er et rigtigt frit land, fordi de sælger snus i butikkerne. Snus er populært i selskabet. Normalt er jeg modstander, men man kan alligevel ikke lugte forskel på den rådne fisk, som altid ligger i luften og snusen, så har ikke noget godt argument.
Dagens sightseeing-happening var et besøg hos en lokal familie som serverede morgenmad, kaffe og kage. Halvdelen af turneringen var tilstedeværende, dvs. Alle udlændinge. Den store begivenhed var derimod dyrene i haven, herunder gæs, kyllinger, kalkuner og en ravn. En af arrangørerne forsikrede mig dog om, at folk fra Færøerne også lever et normalt hverdagsliv – jaja, det skal man jo sige. Det er velkendt, at der er dobbelt så mange får som mennesker på Færøerne og desuden overhørte jeg en af spillerne snakke om, at han boede på “en anden ø, og havde taget båden ind her til morgen”.

En levende kalkun, muligvis død til jul?

En levende kalkun, muligvis død til jul?

Vi spiller faktisk også skak 
Første runde i turneringen var ikke præget af et eneste uventet resultat, men ratingforskellen i alle partier var også stor. Personligt føler jeg dog, at jeg kæmpede godt, og min modstander omtalte mig også efter partiet som “en meget taktisk spiller” og en “trickster”, hvilket jo sjældent høres om spiller, hvis yndlingsåbning er afbytningsvarianten i slavisk. 2. runde var for mig lige modsat. Her mødte jeg en betydeligt svagere spiller, men hev ikke det mest imponerende spil op af hatten, da jeg ukorrekt besluttede mig for ikke at tage bonden på a2 to gange. Heldigvis fik jeg nedspillet ham alligevel, og nu er turneringen i gang. De andre holder sig også til deres forventede score, og der er derfor endnu ikke noget at juble eller græde over, men det skal der nok komme.
I morgen venter den første dobbeltrunde, men det er jo som bekendt dobbelt så sjovt!

Back on track

Efter en længere pause, hvor jeg har haft fokus på min træning, både fysisk og skakmæssigt, er jeg endelig back on track og klar til at erobre verden… eller mere præcist, at tage til Færøerne (som åbenbart ligger midt ude i ingenting) og få spillet noget skak.
Turen har jeg planlagt sammen med Jesper Thybo (aka. monstret fra Mors), men der er andre kendte ansigter i turneringstabellen, bl.a. vores lejlighedskammerater Jakob Vang Glud og Simon Bekker-Jensen, så der er masse af folk til at forsyne mig med interessant indhold til mine læsere 😉

Where have you been
Som de fleste efterhånden nok ved, så bor jeg for tiden i Oslo, fordi jeg går på NTG, hvor jeg modtager skakundervisning 4 dage om ugen. Udover min personlige skaktræning, som består af 2,5 time på NTG mandag-torsdag og 2,5 time hjemme hver dag, træner jeg også fysisk 3-5 gange om ugen og har job, som skakunderviser, og en kæreste, som jeg passer på siden. Der er fuldt skema, men jeg kender i og for sig ikke til andre måder at leve livet på. Min pointe var, at som de fleste andre, så har mit liv mest været faste rutiner (og en skefuld hård disciplin) de sidste to måneder, og derfor har bloggen været på pause.

What is new? 
Siden OL i Baku som sluttede omkring d.14 september, er der faktisk sket et par ting. Først og fremmest spillede jeg en 9-runders schweizer turnering i Oslo ikke særlig lang tid efter, at jeg var kommet hjem. Jeg valgte at undlade at blogge om denne begivenhed, da jeg klarede mig forfærdeligt dårligt. Mit spil var helt OK, men det hjælper ikke så meget, når man samlet set sætter 3 tårne og 1 dronning i direkte slag over 9 partier (hvis I ikke tror mig, så ligger alle partier på nettet). Dette resulterede selvfølgelig i endnu et generøst elotab og endnu et skridt væk fra målet. Til gengæld kan jeg trøste mig med, at DSU har været så gavmilde at betale for, at jeg kunne få den WCM-titel (women candidate master – ja den eksisterer) jeg vandt til OL. Hvis ikke andet, så er den i hvert fald en stor motivation til at hurtigt blive WFM…

WCM Ellen Kakulidis, Kimiya Sajjadi og WGM Zhansaya Abdumalik

Første danske WCM Ellen Kakulidis, Kimiya Sajjadi og WGM Zhansaya Abdumalik

When are you leaving
Kufferten er pakket og klar, og fra mandag d.21 november til mandag d.28 november kan I følge mit nye forsøg på redemption her på bloggen. Turneringen hedder Runavík Open og linket ses her:  http://www.runavikopen.com/page.php?Id=88&l=fo
Turneringen er stærkt besat, og der er ret stor sandsynlighed for at jeg får en GM i første runde. Der er vel heller ingen grund til, at jeg skal starte nemt ud. Hovedet først og så bare videre derudaf!

“Rise and rise again until lambs become lions” – Robin Hood