Det nordiske sammenstød

Engang i tiderne var vi som ét folk. Vi var vikinger, klar til at erobre verden. Danmark, Sverige, Norge og Finland er hovedbestanddelen i Norden, som stadig i dag har et gennemgående samarbejde på kryds og tværs i blandt andet handel, politik og ikke mindst skak! Efter et par dage med kun få sætninger havde vi før runden i dag et fuldt nordisk arrangement ved middagsbordet. Der blev hurtigt sagt et par sætninger på henholdsvis dansk og norsk, men der blev mindst ligeså hurtigt slået over i engelsk efter den korte samtale: Ellen Kakulidis spørger – “Hvorfor spiller Kimia ikke?”. Sigve Hølleland svarer – “Jeg bor i Bergen”. Så sad vi der. 6 folk som taler næsten samme sprog, men ikke kan forstå halvdelen af hvad de andre siger (altså går ud fra at finnen kan svensk, for finsk er jo totalt udenfor pædagogisk rækkevidde). Som et multikulturelt afkom med svensk blod i årene og bosat i Norge, følte jeg en smule skam over, at skulle tale engelsk med mine “landsmænd”. Jeg må dog understrege, at det altså ikke er mig, som er problemet! Rasmus sagde dog efter maden, da vi sad i trygge rammer på værelset, at der nok bare skulle en smule alkohol til, så ville sprogbarrieren uden problemer blive brudt. Om det har noget at gøre med det højere tonelege eller fejlvurderingen af egne evner under påvirkning, vides ikke. Det kan være vi skal udføre et studie på fridagen, af videnskabelige årsager selvfølgelig.

Det nordiske sammenstød var ikke kun udenfor brættet, da Tom Rydström og Rasmus Thøgersen skulle mødes i dagens parti i et intenst opgør. Trods små akavede blikke og modvilligheden til, at vi skulle sidde sammen under middagen, var dette jo et statistisk lykketræf. Opgøret ville sikre norden mindst 1 point, hvilket ville være næsten en fordobling af det samlede antal point mellem de nordiske lande. Vi er 6 spillere fra Norden, to danskere, to svenskere, en nordmand og en finne. Efter 2 runder havde vi samlet formået at skrabe 2,5 point sammen, hvor 1 af dem kom fra den runde, finnen sad over. Der er jo som bekendt ikke tradition for, at os fra Norden klarer os godt til ungdomsstævner, da vores primære beskæftigelse er rating-donationer til diverse asiatiske og østeuropæiske spillere, men dette er alligevel en præstation af ny kaliber. Tom og Rasmus’ parti er kort kommenteret af Rasmus efter en analyse sammen med Tom, og ses herunder, hvis I trykker på linket:

http://www.viewchess.com/cbreader/2016/8/11/Game89594453.html

Hvad angår mig selv og mine partier, så er jeg faktisk relativt tilfreds med mit parti fra 2.runde. Objektivt set er det vel ok at tabe til en regerende verdensmester, og jeg gjorde desuden mit bedste for, at det ikke skulle ende sådan. I forberedelse så jeg, at hun havde spillet 1…Sf6, 2…e6 i 44 ud af 44 partier mod 1.d4, at hun så gør noget andet mod mig, vælger jeg at kalde et tegn på respekt. Overraskelsen i åbningen kostede mig dog en del tid på uret, hvilket i sidste ende kostede mig partiet. Jeg greb ikke de chancer, jeg havde, for at spille c5 og b6 med aktivt modspil, og fandt ikke det rigtige forsvar med f3, da jeg ikke kunne overskue konsekvenserne med meget lidt tid på uret. Resten af vejen var det lige, og resultatet kunne ligeså godt have været det samme. Desværre går det ikke altid, som man vil, men til gengæld kan jeg glæde mig over det glansparti jeg spillede i dag. Ikke én eneste fejl og faktisk heller ikke et eneste træk, og så var det parti vundet! Nogle ville påstå, at min hårde frustrationer over åbningsvalg og timevis af forberedelse derfor var spildt, men at et point altid er godt. Jeg vil påstå at en forberedelse aldrig er spildt, men at chancen for et parti i dette tilfælde er. Desværre kan alle ikke have et lige så godt immunforsvar som mig, og jeg må bare se det fra den positive vinkel. Ekstra tid til at ligge på værelset og analysere skakåbninger. Hvor er livet dog bare skønt…

Dagen blev afsluttet med 15 babyskak-partier mod de to herrer fra Sverige, og jeg kan stolt meddele, at der vist ikke herskede nogen tvivl om, at Danmark var suverænt stærkest i denne disciplin med 11 sejre og kun 4 nederlag (alle sammen hvor Rasmus Thøgersen blev sat mat. Folk siger det er en holdsport, men der er altså kun én reel taber). Det kan være at de kan tage revanche en af dagene eller hente forstærkninger i Norge. Hvis Rasmus og jeg er taktisk smarte, så lader vi dem også vinde lidt, bare så vi stadig holder liv i håbet om Kalmarunionen.

Som den svenske nationalsang lyder: “Ja, jag vill leva jag vill dö i Norden”