"Vil du virkelig bo med ham, virkelig?"

Tilbage til rødderne

Så er vi i gang, fuld fart frem, kampen er startet! Morgenen startede med en god omgang fitness, hele 20 minutter tilbragte jeg dernede på et løbebånd, før jeg konstaterede, at det var vigtigere at forberede mig til partiet. Desværre var turneringsorganisatørerne ikke enige, da de ikke mente, at runden skulle lægges mere end 1,5 time før rundestart. Den meget korte løbetur gjorde dog, at jeg havde tid til at gå ned og brokke mig hos ledelsen, men straks blev brokket vendt mod mig, for det er nemlig ikke tilladt for piger at bære shorts. Jeg vidste godt, at det er imod reglerne at have shorts på spillestedet, men skal de nu også bestemme, hvad jeg skal have på, når jeg træner!? Lettere irriteret til rytmen af “Last Christmas” vandrede jeg op på 3. sal (endda via trapperne, lidt sporty skal man jo være, når man nu har klædt om), og forsøgte selv at regne ud, hvem jeg skulle møde, så jeg i det mindste kunne forberede et eller andet. Desværre er mit held som bekendt ikke eksisterende, og da runden endelig kom frem, var mine forberedelser ret ved siden af, da jeg skulle møde en helt anden person med modsatte farve. 1,5 time lyder af meget, men når man er helt på bar bund omkring hvilken åbning man skal spille, så er det altså bare ikke nok… Heldigvis havde jeg en indre stemme, som hviskede i mit øre, at man skal gå tilbage til rødderne, når man er i vildrede. Og rødderne i skak, det må jo være Per Andreasen, og han har altid sagt, at alle de gode mod e4 spiller e5 og mod d4 spiller d5, og så var det jo afgjort! Ikke særligt meget senere sad både Rasmus og jeg klar foran vores fine livebrætter. Rasmus skulle møde en IM’er på 2400 fra Filippinerne med de hvide, og jeg skulle møde en WIM’er på 2200 fra Indien med de sorte. For os begge gik det over forventet, da vi begge trak en halv fra vores modstandere. Det kunne dog muligvis være blevet til mere, men endnu engang huskede jeg på mine rødder hos Per A. Når man ikke ved, hvad man skal trække, så trækker man en halv!
Mit parti fra 1.runde ses nedenunder. Kommentarerne er primært lavet af Rasmus ud fra de vigtige varianter, som jeg havde set/overset. Tryk på linket og enjoy.

http://www.viewchess.com/cbreader/2016/8/8/Game14625281.html

Det skal lige siges, at jeg gerne vil takke Mads Andersen for at smadre mig i omtrent 30 lynpartier i denne åbning, så jeg endelig kunne tage mig sammen til at kigge lidt på det. Folk har åbenbart ret i det der med, at man lærer mest af sine tab. I mit tilfælde kræves bare lidt mere end et 😉

I morgen står den igen på svær modstand, selvom ratingtallene dog er blevet lavere. Man skal dog ikke lade sig snyde, specielt ikke når man skal møde folk fra Indien. Vi er selvfølgelig taget hele vejen her hen for at møde dem, så man skal ikke klage, selvom min modstander i morgen er regerende verdensmester i U-18 kvindegruppen fra i Grækenland i decembers… Der er jo ikke andet for end at vinde. Som bekendt overtager man jo sådan en titel, og derfor er der ikke andet for end at vinde.

Udover den konstante duft af appelsin som spredes fra diverse duftinstrumenter, det meget forfejlede valg af musik (herunder Last Christmas), og det faktum, at vi konstant fryser, selvom der er 35 grader varmt ude, fordi de ikke fatter at bruge aircondition (det føles som last christmas)… så er hotellet helt ok. Vi trives og er klar på endnu en udfordring i morgen 🙂

Det er en underlig måde at forberede sig på, men han siger at det virker!

Det er en underlig måde at forberede sig på, men han siger at det virker!

2 kommentarer

  • Jacob Fog

    Han er da ikke helt dum, denne her Per Andreasen karakter 😉

    PS! Held og lykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Stærkt spillet! Man ser tydeligt at træningslejren har hærdet! Held og lykke til jer begge!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Vil du virkelig bo med ham, virkelig?"