Uuuuuh, det er svært at være så middelmådig

Efter fridagen startede Rasmus og jeg på en ny turnering. Vi har siden da spillet de første 3 af de 5 runder som er i Junior VM turnering 2. Jeg selv har været ganske solid. Jeg udraderede en pige fra Sri Lanka på 1550, hvor jeg understregede, hvorfor man ikke spiller b6 og Lb7 i moderne benoni. Ikke et eneste dårligt træk, vil jeg næsten våge at påstå, men det kan jo være, at Martin Lokander mener noget andet. Han har i hvert fald kommenteret partiet. I kan se det, hvis I trykker på linket herunder:

http://www.viewchess.com/cbreader/2016/8/20/Game20544562.html

Herefter har jeg mødt endnu en inder på 2080, med den fantastiske titel WCM (alle ved, at det kun er sande mestre, som besidder så smuk en titel. Eneste kandidat til at toppe, er ham i den åbne gruppe, som har titlen AIM = Arena IM, hvilket kræver en lynrating på 1700). Jeg havde sort og lykkedes for første gang ikke at tabe mod en højere-rated i Taimanov. Jeg har ellers påstået, at den åbning er lort, og jeg aldrig skulle spille den igen op til flere gange, men se nu bare som jeg kan. Og gårsdagens succes den fortsatte direkte videre til dagens parti, hvor jeg satte en belgier godt og grundigt på plads… eller… i hvert fald i dele af partiet. Jeg har svært ved at færdiggøre, for jeg mangler simpelthen blod på tanden. Martin Lokander har en teori om, at det skyldes mangel på kød: ingen kød > ingen smag for blod > ingen killer instinct, og det kan der jo være noget om. Han er også en klog mand, som i samspil med Tom Rydström har bragt flere essentielle ideer på bordet, der har reddet mit spil. Udover successen med den friske papya, har de også introduceret RedBull som en vindende energikilde, nu hvor “kaffen” er udrikkelig (består af 90% sukker, 5% mælk og 5% kaffe). Jeg har i hvert fald ikke tabt, siden jeg startede med at drikke RedBull, og så er det jo ligemeget, at bivirkningen er, at jeg er så hyperaktiv, at jeg ikke kan sidde ned under hele partiet. Livsstilstips fra Martin Lokander, det er det nye! Det er næsten synd, at vi ikke spiller 20 runder, når jeg sådan skulle bruge de første 8 som opvarmning for at finde det gode spil frem. Til gengæld kan jeg glæde mig over, at det endelig er kommet tilbage, og jeg føler mig igen som mig selv. Nu spiller vi jo på KIIT University, men jeg kan skam citere en anden Kidd og sige: “…det er svært at være så god”. Rasmus Thøgersen er nok til gengæld ret glad for, at vi ikke spiller 20 runder. Han har ikke imponeret det sidste stykke tid, og har kun fået en mesterlig sejr mod Grandmaster bye og 2 nederlag. Det eneste jeg kan sige til Rasmus er:
“Always remember you are someone’s reason to smile, cause you are a joke”

Og jeg smiler skam meget 😉 Desværre må jeg nok erkende, at Rasmus er turneringens stærkeste baby-skakspiller. På det punkt har han imponeret de sidste par dage (senest da vi vandt over et udfordrende hold fra delvist Belgien og Slovenien), og jeg holder stadig fast i, at det er det som tæller! Han har kommenteret et af sine egne partier, som kan ses herunder, hvis man trykker på linket:

http://www.viewchess.com/cbreader/2016/8/20/Game365336734.html

Rasmus og jeg er også ved at have skabt et godt ry for Danmark. Delvist på grund af vores fremragende babyskak-talent, og delvist fordi vi deltog i en lille sammenkomst med primært russiske, iranske og vietnamesiske spillere, hvor vi bragte festen. Her strålede vi virkelig med de danske talenter, og jeg blev næsten hyllet som helte, da jeg 1) vandt i armlægning over en af drengene 2) kunne tage 20 armbøjninger i streg uden problemer 3) lavede ormen. Jeg kan godt forstå, at de var i chok, for det er svært at forestille sig, at en og samme person skulle rumme alle disse egenskaber, og så endda en skakspiller!? Den aften tog også en meget mystisk drejning, da jeg og en af de førende i turneringen (en russisk pige) pludseligt endte i poolen på en udfordring. Der sker mange mærkelige ting efter kl. 4, men jeg tror de fleste ville have syntes, at en frisk lille svømmetur var mere normal, end den dans jeg lavede i spillesalen før rundestart. Hvis jeg skal give et tip, så lad være med at indgå aftale på det tidspunkt på dagen. Det ender bare med, at man står op plukker æbler midt i spillesalen foran 6 turneringsledere og 20 spillere som er flade af grin. Jeg har mange talenter. Dans er ikke en af dem… Anyhow, så er Rasmus og jeg nu kendt som “the funny danes”, og bliver inviteret til alting. Jeg synes, at det er en succeshistorie i sig selv!

Hvis house-keeping kan lade være med at vække os kl.8:30 i morgen, så er jeg sikker på, at det bliver dagen, hvor både Rasmus og jeg får succes! INFO (det er en uskreven lov, at man ikke vækker folk før 11, det ved alle forældre som har haft teenagebørn vel, spørg selv min mor eller Aalborg Garden, dem har jeg råbt det efter utallige gange!). Som afsluttende sætning, skulle jeg sige fra Rasmus at skak er et lorte-spil, men jeg tror det er et citat af Allan Stig…