Back on track

Efter en længere pause, hvor jeg har haft fokus på min træning, både fysisk og skakmæssigt, er jeg endelig back on track og klar til at erobre verden… eller mere præcist, at tage til Færøerne (som åbenbart ligger midt ude i ingenting) og få spillet noget skak.
Turen har jeg planlagt sammen med Jesper Thybo (aka. monstret fra Mors), men der er andre kendte ansigter i turneringstabellen, bl.a. vores lejlighedskammerater Jakob Vang Glud og Simon Bekker-Jensen, så der er masse af folk til at forsyne mig med interessant indhold til mine læsere 😉

Where have you been? 
Som de fleste efterhånden nok ved, så bor jeg for tiden i Oslo, fordi jeg går på NTG, hvor jeg modtager skakundervisning 4 dage om ugen. Udover min personlige skaktræning, som består af 2,5 time på NTG mandag-torsdag og 2,5 time hjemme hver dag, træner jeg også fysisk 3-5 gange om ugen og har job, som skakunderviser, og en kæreste, som jeg passer på siden. Der er fuldt skema, men jeg kender i og for sig ikke til andre måder at leve livet på. Min pointe var, at som de fleste andre, så har mit liv mest været faste rutiner (og en skefuld hård disciplin) de sidste to måneder, og derfor har bloggen været på pause.

What is new? 
Siden OL i Baku som sluttede omkring d.14 september, er der faktisk sket et par ting. Først og fremmest spillede jeg en 9-runders schweizer turnering i Oslo ikke særlig lang tid efter, at jeg var kommet hjem. Jeg valgte at undlade at blogge om denne begivenhed, da jeg klarede mig forfærdeligt dårligt. Mit spil var helt OK, men det hjælper ikke så meget, når man samlet set sætter 3 tårne og 1 dronning i direkte slag over 9 partier (hvis I ikke tror mig, så ligger alle partier på nettet). Dette resulterede selvfølgelig i endnu et generøst elotab og endnu et skridt væk fra målet. Til gengæld kan jeg trøste mig med, at DSU har været så gavmilde at betale for, at jeg kunne få den WCM-titel (women candidate master – ja den eksisterer) jeg vandt til OL. Hvis ikke andet, så er den i hvert fald en stor motivation til at hurtigt blive WFM…

Første danske WCM Ellen Kakulidis, Kimiya Sajjadi og WGM Zhansaya Abdumalik

When are you leaving? 
Kufferten er pakket og klar, og fra mandag d.21 november til mandag d.28 november kan I følge mit nye forsøg på redemption her på bloggen. Turneringen hedder Runavík Open og linket ses her:  http://www.runavikopen.com/page.php?Id=88&l=fo
Turneringen er stærkt besat, og der er ret stor sandsynlighed for at jeg får en GM i første runde. Der er vel heller ingen grund til, at jeg skal starte nemt ud. Hovedet først og så bare videre derudaf!

“Rise and rise again until lambs become lions” – Robin Hood