Simon says

Klokken 5:30 mandag morgen startede min rejse mod Færøerne. Turen gik henover Bergen, som er en af de 5 steder, hvor man kan flyve til Færøerne fra, og derefter videre i et næsten tomt fly til Torshavn. Resten af gruppen ankom med et fly fra København et par timer senere, hvor jeg solidt startede ud med at takle Daniel Semcesen med min kuffert (kan muligvis betragtes som første gang jeg har nedlagt en GM) og så var festen ellers skudt i gang. Jesper Thybo, Nikolaj Mikkelsen (med kone og barn), Jakob Vang Glud, Simon Bekker-Jensen og undertegnede, det er et selskab man gerne vil være i.

Stort set hele turneringen

Indkvartering og indhegning
Som tidligere nævnt så bor Jesper, Simon, Jakob og jeg i et hus i byen Runavik, hvor vi spiller. Huset bliver lejet ud af en familie, og helt autentisk færøsk med bibelcitater og familieportrætter i 10 slægtled hængende på væggene. Vi blev modtaget af en fuld fisker, som ikke lige havde nået ud af døren, da vi steg ind. Han var totalt uforståelig når han snakkede, men havde en guldøl i hånden, så det kunne man i hvert fald forholde sig til. Selve boligen er ellers perfekt med fire enkeltværelser og to badeværelser, så alles behov er dækket.
Både frokost og aftensmad får vi alle serveret på en lokal restaurant, så madmæssigt kræves der ikke mere af os end at vi møder op og spiser. Jakob sørgede for at gå ned til bageren og handle morgenmad og Simon serverede kaffe, så både Jesper og jeg nyder vilkårene. Den eneste som er utilfreds er faktisk Simon, og hans problem strækker sig ikke længere end, at han synes det er for dårligt, at “pøblen” får samme behandling som ham. Jeg påstår dog, at jeg bringer mere variation og spænding til turneringen, da jeg er eneste kvinde, og Jesper tæller jo stadig som junior, så derfor burde vores vilkår næsten være bedre. Vi har jo alle titel, så det kan ikke være det afgørende! Glud er mest utilfreds med størrelsen på portionerne, han får slet ikke nok at spise og risikerer jo at tabe sig…
På spillestedet bliver vi da også alle behandlet som filmstjerner. Der er både rød løber, afskæring, tilskuerpladser, kaffe og gratis kage! Endelig modtager skakspillere den respekt som fortjenes, men det skyldes muligvis at dette er årets happening på Færøerne.

Hvad lugter der af? 
I den her gruppe leger vi Simon siger, og Simon siger at vi skal på alle sightseeingture som der arrangeres af turneringen, og at Færøerne er et rigtigt frit land, fordi de sælger snus i butikkerne. Snus er populært i selskabet. Normalt er jeg modstander, men man kan alligevel ikke lugte forskel på den rådne fisk, som altid ligger i luften og snusen, så har ikke noget godt argument.
Dagens sightseeing-happening var et besøg hos en lokal familie som serverede morgenmad, kaffe og kage. Halvdelen af turneringen var tilstedeværende, dvs. Alle udlændinge. Den store begivenhed var derimod dyrene i haven, herunder gæs, kyllinger, kalkuner og en ravn. En af arrangørerne forsikrede mig dog om, at folk fra Færøerne også lever et normalt hverdagsliv – jaja, det skal man jo sige. Det er velkendt, at der er dobbelt så mange får som mennesker på Færøerne og desuden overhørte jeg en af spillerne snakke om, at han boede på “en anden ø, og havde taget båden ind her til morgen”.

En levende kalkun, muligvis død til jul?

Vi spiller faktisk også skak 
Første runde i turneringen var ikke præget af et eneste uventet resultat, men ratingforskellen i alle partier var også stor. Personligt føler jeg dog, at jeg kæmpede godt, og min modstander omtalte mig også efter partiet som “en meget taktisk spiller” og en “trickster”, hvilket jo sjældent høres om spiller, hvis yndlingsåbning er afbytningsvarianten i slavisk. 2. runde var for mig lige modsat. Her mødte jeg en betydeligt svagere spiller, men hev ikke det mest imponerende spil op af hatten, da jeg ukorrekt besluttede mig for ikke at tage bonden på a2 to gange. Heldigvis fik jeg nedspillet ham alligevel, og nu er turneringen i gang. De andre holder sig også til deres forventede score, og der er derfor endnu ikke noget at juble eller græde over, men det skal der nok komme.
I morgen venter den første dobbeltrunde, men det er jo som bekendt dobbelt så sjovt!