“There are no uninteresting things, only uninterested people.”

Som en rigtig globetrotter, så er det absolut utænkeligt, at jeg skal befinde mig i det, som jeg kalder mit hjem mere end én uge af gangen. Efter Junior VM har jeg lige haft tid til at vaske tøjet, pakke kufferten om og have 5 skoledage på NTG med undervisning, inden den magiske grænse på en uge blev passeret, og det derfor er blevet tid til, at skulle på farten igen. Denne gang går rejsen til Baku, som er hovedstaden i Azerbaijan, og midtpunktet for skak OL 2016. Jeg er så heldig, at jeg har fået æren af at debutere på det danske kvindelandshold, som lige pt. Består af Freja Vangsgård (min partner in crime), Louise Fredericia, Esmat Guindy og Oksana vovk  med Thomas Schou-Moldt som holdleder, da Sandra Blécourt meldte afbud . Turneringen strækker sig fra. D.1-14 september, og består af 11 runder og 1 fridag. På trods af at jeg er med på afbud at jeg er “5-bræt/reserve”, så ser jeg utroligt meget frem til at komme afsted. Det er en stor chance for at møde stærke spillere fra hele verden, og følge med i noget godt topskak helt tæt på. Desuden er jeg jo afsted med et hold, og det giver sikkert nogle andre erfaringer end de store individuelle turneringer.

Selvfølgelig bliver OL fantastisk i sig selv, men der sker også noget andet spændende, nemlig at jeg fylder 19 år midtvejs i turneringen, og faktisk lige præcis på den dag, hvor der holdes fest for alle OL-deltagerne (den åbenbart legendariske Bermuda fest). Jeg ved ikke om dette er skæbnen, men jeg har en fornemmelse af, at det er svært at fejre en så ligegyldig fødselsdag som de 19 år på en bedre måde! Hvad som faktisk også er interessant er, at Freja og jeg har haft tradition for at spille skak-turnering hvert år henover min fødselsdag, og endnu en gang skuffer Freja ikke, og vi holder denne tradition ved lige.
Freja Vangsgård er jo som bekendt min partner in crime, sister in chess, wingman-project og meget meget mere og vi udgør en udødelig duo. Så sent som i dag, sendte jeg hende noget Rasmus Seebach, bare for at minde hende om, at vi to kan gå igennem ild og vand og stik i mod alle odds, så står vi snart i Baku.

Udover Freja har jeg også en masse andre idoler i skak, og jeg er faktisk ved at have bygget mig en solid plateau af forbilleder. Mit nyeste projekt bliver Lars Bo Hansens bog “How Chess Games are Won and Lost”, og jeg kan kun sige, at han har altså fat i noget. Jeg ved endnu ikke helt om jeg vil trække ham op ved siden af mine helte: Ulf Andersson, som er smukt solid, Jakob Vang Glud, der muligt er eneste person, som er mere begejstret for dronning-gambit end mig selv (det er altså skønhed!) eller Per Andreasen, som ikke behøver nærmere forklaring, men han er i hvert fald på vej. I sand Ulf stil har jeg også brugt det sidste af min opladningsdag på at se Mark Dvoretskys nyeste slutspilsvideoer på Chess24. Tårnslutspil er ikke mit A-game, kunne jeg godt konkludere efter VM, men hvis jeg skal følge i fodsporene af mine helte, så er det ved at være på tide, at jeg bliver ekspert på dette område. Jeg ved også at Thomas Schou-Moldt har en passion for tårnslutspil, så det kan ikke være helt skævt.  Med den slags inspiration fremfor en turnering, kan det ikke andet end at blive god skak og ellers keder jeg dem bare til døde.

Anyhow så kommer jeg til at skrive om turneringen, holdet, stemningen, aktiviteterne osv. løbende, så det er bare at følge med på bloggen, hvis man vil opleve lidt af Baku og skak-OL hjemme i stuen. Jeg begynder dog muligvis at skrive på engelsk, da jeg har fået nogle forespørgsler… men jeg har ikke helt bestemt mig endnu.

“We are getting ready to take over the world”

Et af mange eventyr!